Solgt eller gratis

Når man går i gang med at sælge sin bolig, er det oftest med lige dele spænding og nervøsitet. For hvad nu hvis boligen ikke bliver solgt?
Skrevet af
Publiceret
9/4/2025

Solgt eller gratis – hvad betyder det egentlig for dig som boligsælger?

Når man går i gang med at sælge sin bolig, er det oftest med lige dele spænding og nervøsitet. For hvad nu hvis boligen ikke bliver solgt? Og hvad kommer det egentlig til at koste, uanset om man får et salg i hus eller ej?

Mange ejendomsmæglere markedsfører sig med det, de kalder “solgt eller gratis” – og det lyder jo umiddelbart meget fair. Du betaler ikke noget i salær, hvis boligen ikke bliver solgt. Men her er det vigtigt at kigge lidt nærmere på, hvad der egentlig menes. For i mange tilfælde dækker det kun selve salæret - altså lønnen til ejendomsmægleren. Men hvad med alt det andet?

Det kan hurtigt blive en dyr oplevelse

Hos mange ejendomsmæglere arbejdes der med "Solgt eller ingen salær", og det er altså ikke det samme som "Solgt eller gratis". Her skal man selv betale for fotografering, markedsføring, salgsopstillinger, online annoncering - ja, hele pakken - uanset om boligen bliver solgt eller ej. Og det kan hurtigt løbe op i titusindvis af kroner. For slet ikke at tale om den skuffelse og økonomiske usikkerhed, der følger med, hvis boligen ikke bliver solgt.

En gennemskuelig pris, der er til at forstå

Hos Estaldo arbejder vi med én fast lav pris på vores opstartspakke. Hvis vi ikke får solgt din bolig, så er opstartspakken, den eneste udgift du har haft til Estaldo. Du hænger altså ikke på dyre ekstra regninger for salgspakker, sagshåndtering eller andre skøre udgifter, som ellers typisk sendes direkte videre til dig som sælger.

De eneste ekstra udgifter, du som boligsælger kan forvente, er de eventuelle rapporter du har bestilt hos leverandører: Tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke.

Vi ved godt, at boligsalg kan være en følelsesmæssig rutsjebanetur. Derfor er det vigtigt for os, at du ved, hvad du går ind til fra starten. Vores formidlingsaftaler er lige til at forstå – ingen småt skrevet tekst eller uforudsete gebyrer.

Du kan altid læse mere om vores pris hos Estaldo her.

Få en gratis onlinevurdering af din bolig på 30 sekunder
Få uvildig rådgivning til din boligfinansiering