Salg af bolig
15/4/2025

Hvad er et salgsprovenu?

Salgsprovenu ved en bolighandel refererer til den samlede indkomst, som en sælger modtager fra salget af en bolig.
Skrevet af
Publiceret
15/4/2025

Forstå dit salgsprovenu ved boligsalget

Når du sælger din bolig, er det rart at have overblik over, hvad du egentlig får ud af salget, når alt er gjort op. Det er netop det, et salgsprovenu viser dig. Det er en opgørelse, der giver dig det fulde billede af både indtægter og udgifter i forbindelse med boligsalget. Her kan du blandt andet se købesummen, hvad det koster at indfri dine lån, udgifter til markedsføring og ejendomsmægler, samt andre småting som gebyrer og dokumenter.

Når du sælger gennem en ejendomsmægler som Estaldo, vil du automatisk få udleveret et salgsprovenu - det er mægleren nemlig forpligtet til at lave for dig.

Hvad indeholder et salgsprovenu egentlig?

Når du sælger din bolig, er det ikke kun købesummen, der tæller. Det er nemlig først, når alle udgifter er trukket fra, at du ved, hvad du reelt får udbetalt - og det er her, salgsprovenuet kommer ind i billedet.

Salgsprovenuet viser den samlede økonomi i salget: købesummen minus de forskellige udgifter, der følger med. Det kan fx være ejendomsmæglerens salær, markedsføring, udlæg til dokumenter og ikke mindst indfrielse af dine eksisterende lån. Det er vigtigt at have styr på disse ting, så du har et klart billede af, hvor meget du står tilbage med efter salget.

Vores ejendomsmæglere hos Estaldo gennemgår gerne salgsprovenuet grundigt sammen med dig – så du ikke står med ubehagelige overraskelser, når handlen er afsluttet.

Salgsbudget vs. salgsprovenu – hvad er forskellen?

Allerede inden salget går i gang, laver vi et salgsbudget, som giver et overblik over de forventede udgifter og den pris, boligen forventes at blive solgt til. Her arbejder vi med et skøn – en slags “forhåndsprovenu”.

Når boligen er solgt, laver vi det endelige salgsprovenu, hvor vi arbejder ud fra den faktiske salgspris og de konkrete udgifter. På den måde kan du præcist se, hvad du får udbetalt, når nøglerne er overdraget.

Ofte stillede spørgsmål

Når man kigger på sit salgsprovenu, kan der opstå mange spørgsmål. Vi har forsøgt at besvare de spørgsmål, som vores ejendomsmæglere oftest hører her hos Estaldo.

  • Hvorfor fremgår tilstands- og elinstallationsrapporten i mit provenu? Dem har jeg betalt.
    • Udgifter til rapporter er inkluderet i salgsprovenuet for at give et samlet overbliksbillede af de samlede omkostninger og indtægter. Dette sikrer en mere præcis og gennemsigtig fremstilling af de økonomiske forhold
    • Du bliver ikke opkrævet for rapporten igen fordi de står på dit salgsprovenu – dit salgsprovenu er udelukkende et overbliksbillede.
  • Hvorfor er min opstartsbetaling på mit provenu?
    • Som ovenfor, er det en udgift som du har haft, derfor fremgår opstartsbetalingen af dit overbliksbillede af de samlede udgifter.
  • Mit lån er med på mit provenu – det styrer banken vel for mig og ikke ejendomsmægleren?
    • Banken indfrier dit lån, og styrer den del. Dit lån er med i din oversigt, for at vise dig hvordan bundlinjen ser ud. Din bank kender mere til dit lån, og eventuelle ekstra indfrielsesomkostninger som de har og pålægger dig.

Hvordan ser en typisk opstilling af et salgsprovenu ud?

Indtægter i salgsprovenuet

Den eneste indtægt i salgsprovenuet er selve salgsprisen på boligen – altså det beløb, din bolig er solgt for. Det er udgangspunktet for resten af regnestykket.

Udgifter i salgsprovenuet

Udgifterne dækker over en række poster, og det er her, du kan se, hvor pengene går hen.

Lån

Dit lån som skal indfries af din bank

Øvrige omkostninger

De øvrige omkostninger kan omhandle flere udgifter. Typisk vil de nedenstående udgifter fremgå af dette punkt.

  • Udgiften du har haft til tilstands-/elinstallationsrapport og energimærke
  • Betaling af halvdelen af den tilbudte ejerskifteforsikring
  • Evt. dit ejerpantebrev
Betaling til ejendomsmægler i alt
  • Her fremgår dine samlede udgifter til din ejendomsmægler, og hvilke opgaver din ejendomsmægler har udført.
  • Der vil også fremgå eventuelle udlæg, som din ejendomsmægler på vegne af dig, har lagt ud for.
    • Dette gør ejendomsmægleren, så din bolighandel ikke består af små overførsler igennem hele forløbet.

Til sidst i dokumentet fremgår alt det, som ikke er med i dit provenu, det er bl.a. beløbet vedr. indfrielse af din gæld eller eventuelle renter, som du betaler til din bank.

Dit salgsprovenu er mere end bare tal på papir

Når du sælger din bolig, handler det i sidste ende om, hvad du reelt får med dig videre - og det er præcis det, salgsprovenuet viser. Forståelsen af, hvordan du kan maksimere dette beløb, er helt central for et godt boligsalg. Salgsprovenuet giver dig altså ro i maven og overblik over, hvad du faktisk står tilbage med, når nøglerne er afleveret.

Med den rette forberedelse, en skarp præsentation og en gennemtænkt salgsstrategi, kan du som sælger gøre en stor forskel for dit endelige provenu. Derfor gør vi hos Estaldo en stor dyd ud af at rådgive dig hele vejen igennem – fra første vurdering til det endelige regnestykke er gjort op.

Vi står klar til at hjælpe dig med at få det bedst mulige resultat ud af dit boligsalg.

Få en gratis onlinevurdering af din bolig på 30 sekunder
Få uvildig rådgivning til din boligfinansiering