Corona-pandemien satte gang i en af de mest markante bevægelser på det danske boligmarked i nyere tid – og intet område af boligmarkedet blev påvirket så direkte som sommerhusmarkedet.
Da Danmark lukkede ned i marts 2020, ændrede det ikke kun danskernes hverdag, men også deres prioriteter. Pludselig blev det nære og trygge en mangelvare, og sommerhuset – den stille oase ved kysten eller i skoven – gik fra luksus til nødvendighed. Her kunne man mødes til fødselsdage, højtider og hygge, uden restriktioner.
I denne analyse kaster vi et analytisk, men også menneskeligt blik på, hvordan danskernes købsadfærd ændrede sig, hvordan udbud og priser reagerede, og hvilke langsigtede effekter pandemien har sat i gang.
Da verden lukkede, åbnede sommerhusmarkedet sig. Begrænsede rejsemuligheder, lukkede forlystelser og en usikker fremtid fik danskerne til at søge mod det, de kunne kontrollere: Naturen, hjemmet, roen. Sommerhuset blev samlingspunktet for netop det.
Salget af sommerhuse eksploderede. I andet kvartal af 2020 blev der solgt 89,9 % flere sommerhuse end samme tid året før – det højeste antal siden 1992. Det var ikke blot en statistisk afvigelse, men en kultur omvæltning. Sommerhuset blev et frirum, en alternativ ferieform og et emotionelt anker i en turbulent tid.
Men det handlede ikke kun om ferie. Med hjemmearbejdet som ny norm kunne mange bruge sommerhuset langt mere aktivt – som kontor, studieplads eller blot som base for en hverdag, der ikke længere krævede fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen. Det gjorde sommerhuset langt mere end en sæsonbolig – det blev en del af hverdagen.
Interessant nok forblev køberprofilen relativt stabil. Gennemsnitsalderen var fortsat omkring 60 år, og andelen af yngre købere under 40 steg kun marginalt. Køberne var økonomisk velfunderede – faktisk faldt gældsfaktoren en smule under pandemien, hvilket vidner om, at det især var solide, velovervejede sommerhuskøb.
Motivationen var ofte sammensat: Nærhed til naturen, ønsket om frihed og muligheden for udlejning og investering. Mange så også sommerhuset som en økonomisk sikker havn. Indefrosne feriepenge og færre forbrugsmuligheder gjorde det muligt for flere at realisere boligdrømmen, og udlejning via platforme som Airbnb gjorde det til en investering, der kunne betale sig selv hjem (for 2025 er det skattefrie bundfradrag på 47.900 kroner ved udlejning via bureau).
Den eksplosive efterspørgsel skabte naturligt nok et stort pres på udbuddet. I begyndelsen af 2022 var der blot 3.699 sommerhuse til salg i hele landet – mod normalt omkring 10.000–13.000. Det var et ekstremt lavt niveau, der skabte et sælgers marked, hvor huse blev revet væk, ofte kort tid efter de blev udbudt.
Den lave udskiftning skyldtes, at eksisterende ejere holdt fast. Mange havde netop genopdaget værdien af deres sommerhus og ønskede at beholde det – både for livskvalitetens og investeringens skyld.
Siden er udbuddet steget. I marts 2025 er der 6.444 sommerhuse til salg – stadig under det normale, men næsten en fordobling fra bunden i 2022. Det afspejler, at flere nu er villige til at sælge, mens nogle forsøger at realisere den opsparede friværdi. Dog er markedet stadig præget af et generelt lavt udbud i de mest eftertragtede områder.
Sæsonen spiller fortsat en væsentlig rolle. Foråret er højsæson for både salg og udbud, og det billede er fortsat, selv efter pandemien. Men hvor sæsonudsving tidligere var forudsigelige, blev de i 2020 og 2021 forstærket af den ekstraordinære efterspørgsel. Nu ser vi tegn på stabilisering, men stadig med høj aktivitet i 2. kvartal 2025.
Prisudviklingen følger et klart mønster. I takt med at efterspørgslen steg og udbuddet faldt, skød priserne i vejret. I juni 2022 toppede kvadratmeterprisen på sommerhuse med 23.217 kr. – en stigning på over 30 % sammenlignet med før pandemien. I de mest populære områder, som Odsherred, Gribskov og Ringkøbing-Skjern, skete stigningerne nærmest eksplosivt.
Men intet vokser ind i himlen. Fra anden halvdel af 2022 begyndte markedet at bremse op. Rentestigninger og inflation satte ind, og salget faldt markant – faktisk med 47 % fra 2021 til 2022. Alligevel var det ikke et priskollaps, vi så. Tværtimod faldt priserne kun moderat. Sommerhusejere har generelt en stærk økonomi, og de mange handler under pandemien blev ikke drevet af spekulation, men af reelle behov og langsigtede planer.
I dag – i starten af 2025 – er salgspriserne stort set stabile. Udbudspriserne er dog igen stigende, og i marts 2025 er gennemsnittet nået op på 26.919 kr. pr. kvadratmeter – hele 69 % højere end i 2015. Det viser, at sommerhuset stadig er attraktivt, selv i en økonomisk mere usikker tid.
Regionale forskelle præger dog billedet. I populære kystnære kommuner fortsætter priserne opad, mens mere perifere områder oplever lavere efterspørgsel og stabile eller svagt faldende priser.
Corona satte gang i en historisk voldsom bevægelse på sommerhusmarkedet, der ikke bare var midlertidig. Pandemien accelererede nogle tendenser, der allerede var i gang.
Sommerhuset er ikke længere kun for sommeren – det er en integreret del af mange danskeres bolig- og livsstrategi.
Fremtiden peger på fortsat efterspørgsel, især fra dem, der søger livskvalitet, naturoplevelser og fleksibilitet. Samtidig er udbuddet stigende, og købere har derfor bedre forhandlingsvilkår end under pandemiens hektiske boom. Selvom udbuddet af sommerhuse til salg næsten er fordoblet, så er det stadig lavt, set fra et historisk perspektiv.
I dag står vi med et mere balanceret marked, men sommerhuset har cementeret sin plads i danskernes hjerte, som både tilflugtssted, arbejdsstation og for nogle et investeringsobjekt.
Vi håber at I finder det sommerhus i drømmer om.
Boligmarkedet er i fremgang i 2025. Regeringen venter husprisstigning på 3,6 %, drevet af lavere renter, høj beskæftigelse og øget købelyst.
